KATEGORI: Dyr

MODUL 1 – KOMMUNIKATION MED DYR HOS DITTE YOUNG

Endelig kom dagen hvor jeg skulle tage første skridt på en lang og lærerig rejse.

Siden jeg tilmeldte mig Ditte Young’s kursus Kommunikation med dyr har jeg gået og ventet i spænding på at komme igang.

Jeg har altid haft en særlig fornemmelse omkring ting og jeg har uafhængigt af hinanden, fået fortalt af 6 personer inden for den spirituelle verden at jeg er meget åben over for det.
Tidligere har jeg også fornemmet ting, ånder og jeg havde sågar en ånd der havde “hægtet sig fast” på mig, som senere måtte fjernes.

Det er en ufatteligt spændende verden og jeg elsker at flere og flere mennesker bliver mere bevidste om, at det rent faktisk kan lade sig gøre at kommunikere med dyr.
Min mor og jeg har brugt telepati op til flere gange for at finde frem til problemer og løsninger for vores heste.

Modul 1

Vi møder ind hos Ditte kl. 10:00 og alle kursister sidder i en rundkreds.
Her fortæller hver især hvilke forventninger de har og hvorfor de sidder her i dag.

Mange ville gerne arbejde professionelt med telepati imens andre blot ville gøre sig klogere på emnet for at hjælpe sig selv og sine dyr.

Hver kursist har medbragt to billeder hver og herefter bliver vi bedt om at aflevere det ene.
Billedet vi afleverer kommer i en kuvert og herefter lærer vi teknikkerne til at åbne op for telepatien.

Vi modtager hver en kuvert som vi selv vælger ud af Ditte’s hånd og herfra begynder første øvelse med telepati – vi skal nemlig fortælle om dyret på det billede der ligger inde i kuverten.

Det var så spændende og vi fik alle feedback på det vi kom frem til, sådan så vi kunne dygtiggøre os.

Ja, jeg kan kommunikere med dyr!

Dagen stod på endnu en telepati-øvelse og her blev jeg virkelig bekræftet i, at jeg kan kommunikere med dyr.

Vi skulle bytte billede af vores dyr to og to, hvor jeg får et billede af en hest.
Lige så snart at jeg stiller mig ind på hesten begynder det at sortne for mit venstre øje.

Herefter får jeg et billede af en gren og så et billede af en gren i øjet.

Da vi havde afsluttet samtalen med hver vores dyr, var det tid til feedback.
Jeg starter selvfølgelig ud med at fortælle hvordan det sortnede for mit venstre øje og at det føltes som om at hesten havde nedsænket syn, på grund af at den tidligere havde fået en gren i øjet.

Dette kunne ejeren bekræfte, for den havde nemlig fået en gren i øjet ved tidligere ejer og til handelsungersøgelsen blev det bekræftet at hesten havde nedsænket syn.

Hold da op – det var virkelig en utrolig følelse!

Til slut rundede vi af med en runde, hvor vi fortalte hvordan dagen havde været for os, om den havde været som vi forventede og hertil fik vi “lektier” for.
Vi skulle øve os på minimum 2 dyr indtil modul 2, som kommer til at handle om kontakt med afdøde dyr.

Alle blogpost er skrevet ud fra hvordan jeg opfatter følelserne og er ikke videnskabeligt bevist.

Næste Blogpost

Skriv en kommentar

Der er mere lige her: