In HÅR, SKØNHED, SKØNHEDSGUIDES on
6. oktober 2015

VIDEOGUIDE: KLIP DINE EGNE SPIDSER – MED SUCCES!

Gud hvor har jeg bare brugt mange penge på frisører, der har gjort mig langt mere ked af det end glad.

Jeg har virkelig forladt frisørsalonen mange gange, hvor jeg har følt at mine penge var skyllet ud i toilettet og hellere skulle være brugt på tøj.. Eller kage!

Jeg har ingen idé om, hvorfor man får disse oplevelser hos frisøren, når man har langt hår uden nogen særlig frisure.
Og det er altså ikke bare mig. Jeg har hørt mange andre, der bare lige beder om at få klippet spidserne, men hvor frisøren mener at spidserne er halvdelen af ens længde.

Jeg var simpelthen SÅ træt af det og jeg udskød altid mine frisør-besøg, til jeg nærmest ikke kunne være bekendt at gå på gaden længere, fordi at mit hår var så forfærdeligt grimt og slidt.

Men en dag for 4 år siden, fik jeg nok.
Jeg hoppede i Matas og købte mig en frisørsaks og så gik jeg ellers igang med at fjerne det, der i virkeligheden var spidser og det, som kun var slidt.
Nemlig 0,5-1,5 cm af mit hår – ikke 10-15 cm, som plejede at ryge af, når jeg tog til frisøren.

Med en metode der giver dig fuld kontrol og lader dig klippe lag for lag, er man sikret, kun at klippe lige netop det man ønsker.

Se med i min video herunder, hvor jeg viser hvordan jeg klipper mine egne spidser – og sparer MANGE penge:


225 kr – 225 kr!
Dét er hvad jeg har betalt for en frisørsaks og nu selv kan stå for at klippe mine spidser, når de trænger.
På min lette metode, som giver kontrol og sikre at du ikke klipper forkert, kan det nærmest ikke gå galt.
Bare hold dig til planen om at klippe bitte små stykker af ad gangen – hellere for lidt end for meget, lige i denne situation!

_MG_0216

Kan du ikke se videoen lige nu? Her er alt du skal bruge + lidt ekstra:

Dagen før jeg klipper mit hår, kan jeg godt lide at give det en hårkur og lade det lufttørre, hvor jeg efterfølgende kommer lidt hårolie i.
På den måde, kan jeg behandle håret og give det en super flot glans som samtidig gør det dejlig nemt at arbejde med.

Mit hår er noget værre noget og det filtre sammen, bare ved at du kigger på det.
Derfor er det utroligt vigtigt for mig, at mit hår er nemt at arbejde med, redt fuldstændigt ud og er blødt og let.

Det første jeg gør, når jeg skal igang med min klipning er derfor at rede mit hår ud, for herefter at glatte det med mit glattejern.

Nu er det klar til klipning.

Dette skal du bruge:

  • En frisørsaks – min er fra Matas
  • En hårklemme til at holde det hår væk, som du ikke arbejder med
  • En lille hårelastik
  • En kam med smalle tænder

Første step er, at dele dit hår op i lag.
Du tager dine tommelfingre og kører langs siden af dit hoved, hvor du starter midt ved dine ører.
Du kører dine tommelfingre ind i gennem håret til de samler sig og herefter løfter du den øverste del af håret op på hovedet, og samler det med din hårklemme så det er out of the way.

Nu tager du den tynde tot der hænger ned og deler i to på midten.
Herefter trækker du dem om foran på hver sin side af dit ansigt.

Det første du gør er at rede totterne ud med den smalle kam, så der ikke er nogen knuder i håret.
Nu tager du dine fingre og kører henover den ene tot, som glattede du dit hår med fingrene og begynder herefter at klippe skråt nedad med meget små klip og bevægelser ad gangen.
Sådan klipper du ind til du har klippet den ønskede længde af.
Når du er færdig med totten i den ene side, kaster du den om på ryggen, så den ikke er i vejen.

Du fortsætter på samme måde, på den modsatte tot.

Når begge totter er blevet klippet til, samler du totterne i nakken med den lille hårelastik.
Du løsner herefter hårklemmen på toppen af dit hoved, og kører dine fingre igennem håret, for at skabe et nyt lag.
Du tager igen de to totter frem på hver sin side, reder dem igennem, klipper skråt og samler dem i elastikken når du er færdig.
Denne måde fortsætter du på igennem hele dit hår.

Derfor får du succes

Når du deler dit hår op i lag, er der større chance for at du klipper rigtigt og ikke kommer til at klippe skævt eller klippe for meget.
Hvis du begynder at klippe i dit hår, når alt hænger nede, kan det være svært at holde styr på de forskellige lag og derfor kan du nemt komme til at klippe for meget eller klippe uens, som kan give dig et øv-resultat.

De lag du laver, er tynde når du deler dem op efter min metode, og derfor er der massere af overblik og det er nemt at holde styr på, hvad du har klippet og hvor meget.

Har du klippet dit eget hår før eller tør du godt kaste dig ud i det nu?

Jeg håber at min guide har hjulpet dig og givet dig et lille indblik i, hvor nemt det kan være at klippe spidser ♥

Follow

oktober giveaway gina tricot tørklæder

Vil du vinde lækre giveaways?

Hold dig opdateret på MOOLDASH igennem MOOLLETTER og VIND! Du får også rabatkoder og inspiration!
Hvis du ikke vil gå glip af et eneste post kan du følge med på Bloglovin’ og samtidig er du automatisk med i giveaway på MOOLDASH!
Du vinder lækre præmier og af tidligere præmier, kan jeg blandt andet nævne Naked 2 Basics, Real Techniques Penselsæt, Too Faced produkter and so on ♥

Hvad er MOOLLETTER?

MOOLLETTER er mit eget nyhedsbrev, hvor du får gode tilbud, specielle tips og rabatkoder, som kun tilmeldte til MOOLLETTER modtager.
Jeg sender en mail ud til dig, hvor du hver gang vil modtage relevant indhold, i form af stil-inspiration, gode tilbud, beauty-stuff og andre lækre ting.
Derudover deltager du fremtidigt automatisk i den månedlige giveaway på MOOLDASH, uden at du behøver at gøre noget som helst ekstra.
Ligeledes vil vinderen af MOOLDASH GIVEAWAY blive annonceret i MOOLLETTER samt Facebook – så det er absolut kun en fordel, at modtage nyhedsbrevet! ♥

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Louise J

    Uh det er fristende! Har også altid drømt om en lækker frisørsaks 😛 Jeg klipper min kærestes hår, men det er mest med trimmer, og der kan jeg jo se, hvad jeg rent faktisk laver 😛
    Jeg frygter det lidt, hvis jeg skal klippe mit eget, om man overhovedet har mulighed for at få det helt lige, når man ser håret på/fra ryggen? Mit hår er nogenlunde samme længde som dit, så det vil hvert fald ikke være noget problem at trække det om foran for at klippe.

    6. oktober 2015 at 17:37 Reply
    • Malue

      Hvis du vil have det HELT lige, vil jeg nok klippe mere lige ned og ikke så skråt, men stadigvæk holde det til meget små klip og bevægelser ad gangen.
      Mit hår er i mange forskellige længder, så derfor gør det ikke så meget, hvis det ikke lige er helt lige nemlig.

      Men ellers kan du til sidst måske få en til at hjælpe dig med at rette lidt til, når håret hænger langs ryggen 🙂

      Knus Malue

      6. oktober 2015 at 21:06 Reply

    Leave a Reply

    Mere af samme skuffe