In MAKE UP, SKØNHED, SKØNHEDSGUIDES on
26. november 2015

VIDEO: EASY MAKE-UP GUIDE

Et nemt make-up look som ikke tager ret lang tid at lave, men alligevel er det slet ikke kedeligt.

Jeg elsker overgangen af den lyse farve til det rødlige for så at ende ud i lidt mørkere.
Læs videre og se hvordan du gør:

Jeg er simpelthen SÅ heldig, for jeg har modtaget den flotteste palette fra Makeup Revolution fra My Beauty.

Jeg havde hørt rigtig godt om paletterne, inden at jeg selv fik muligheden for at prøve dem af og siden at jeg modtog paletten har jeg gået og testet den for at se, om den kunne leve op til mine forventninger og om jeg ville anbefale den videre til dig.

Jeg kan kun sige god for den!

Hver enkelt farve er så smuk og jeg elsker specielt denne palette som jeg har fået.
Der er en blanding af matte farver og så er der en god portion med shimmer og glimmer – som jeg bedst kan lide det.

Jeg valgte en palette med lidt andre farver end dem jeg normalt går efter, som fx. Naked 3 paletten der udelukkende er i brune og lyserøde nuancer, hvor jeg i denne palette er blevet særligt glad for den grønne, de røde og så er jeg SÅ spændt på at prøve den blå af, som har en masse glimmer i sig.

Paletten indeholder heldigvis også lidt brune nuancer, som jeg oftest bruger til min hverdags make-up, men jeg synes faktisk godt at jeg kan bruge dette look til hverdag, selvom det er lidt mere eye-catching end hvad jeg ellers ville vælge.

Se min video hvor jeg laver en guide til mit make-up look:

Er farven Highlite ikke bare smuk?
Jeg er SÅ vild med den!

Make up for brown eyes 1

Makeup Revolution FLAWLESS paletten indeholder hele 32 øjenskygger og har en perfekt blanding af de mere hverdags-agtige øjenskygger til venstre og de lidt mere glitrende og party-agtige øjenskygger til højre.

Jeg er helt vild med den yderste række til højre. Den sølvfarvede, den blå med glimmer, den sorte med ekstremt meget glimmer og så den matte sorte, til at skabe lidt edge og kant i dine looks.

Et par af skyggerne er lidt hårde i overfladen og man skal lige bruge et par ekstra strøg med penslen for at samle dem op, men herefter er de lette at arbejde med.
De blender nemt ind med hinanden og jeg synes de holder rigtig, rigtig godt.

Make up for brown eyes 2

Kan du ikke se videoen lige nu? Her er alt du skal bruge:

Jeg starter med at bruge MAC’s paint pot som primer.
Jeg har brugt denne lige så lang tid jeg kan huske og selvom jeg har afprøvet andre primers ind i mellem, vender jeg altid tilbage til denne.

Jeg stryger let min finger henover produktet og fordeler det herefter på mine øjenlåg.

Nu tager jeg min Makeup Revolution Flawless palette og vælger farven Highlite som er farve nummer 4 i øverste række.
Jeg spreder øjenskyggen på det meste af mit øjenlåg, men ikke helt ud til kanten af mit øje.
Der lader jeg huden være tom for nu.

Herefter tager jeg min blending pensel, MAC 217 og bruger farven Red Night som er nummer 3 i nederste række.
Denne blender jeg ud i krogen af mit øje, ved at lave en bevægelse formet som et V, der ligger ned.

Jeg sørger for at få blendet de to farver sammen, så der kommer en flydende overgang imellem farverne.

Nu tager jeg den rene side af min blending pensel og dypper den let i farven Night som er den helt sorte farve – nederst i yderste række.
Her blender jeg forsigtigt farven ind i kanten af mit øje og blender den let sammen med Red Night

Herefter bruger jeg lidt eyeliner og min yndlingsmascara Too Faced Better Than Sex – og det var dét!

SÅ simpelt og så hurtigt.

Hvis du skulle være interesseret i paletten koster den kun 125 kr hos My Beauty – du finder den lige her

Tusind tak til My Beauty

Follow

November giveaway

Vil du vinde lækre giveaways?

Hold dig opdateret på MOOLDASH igennem MOOLLETTER og VIND! Du får også rabatkoder og inspiration!
Hvis du ikke vil gå glip af et eneste post kan du følge med på Bloglovin’ og samtidig er du automatisk med i giveaway på MOOLDASH!
Du vinder lækre præmier og af tidligere præmier, kan jeg blandt andet nævne Naked 2 Basics, Real Techniques Penselsæt, Too Faced produkter and so on ♥

Hvad er MOOLLETTER?

MOOLLETTER er mit eget nyhedsbrev, hvor du får gode tilbud, specielle tips og rabatkoder, som kun tilmeldte til MOOLLETTER modtager.
Jeg sender en mail ud til dig, hvor du hver gang vil modtage relevant indhold, i form af stil-inspiration, gode tilbud, beauty-stuff og andre lækre ting.
Derudover deltager du fremtidigt automatisk i den månedlige giveaway på MOOLDASH, uden at du behøver at gøre noget som helst ekstra.
Ligeledes vil vinderen af MOOLDASH GIVEAWAY blive annonceret i MOOLLETTER samt Facebook – så det er absolut kun en fordel, at modtage nyhedsbrevet! ♥

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Mere af samme skuffe