Browsing Tag:

smil

I Små hverdagsglæder den
13. februar 2019

3 ting jeg er taknemmelig for i dag

Jeg har virkelig haft en skøn uge ind til videre. 
Der sker nye, spændende ting og jeg føler, at jeg er ved at komme mere tilbage til mig.
Men det var også en af de ting, jeg gerne ville have fokus på, her i februar måned. 

Det er rigtig skønt og samtidig får jeg også dykket ned i nogle overbevisninger, følelser og får ryddet lidt op i min rygsæk.
Så jeg kan være mig. Og den bedste udgave af mig selv. 

I dag er jeg glad og frisk, til trods for at jeg har haft kunder de sidste 3 dage i træk.
Og jeg har ellers holdt pause fra mine sessioner i cirka et halvt år. 
Men det går rigtig godt og det føles fedt! 

» Læs også: 10 ting jeg vil lave i februar måned

Det er altid godt og sundt, at tænke over hver dag, hvad man er taknemmelig for. Gerne 3 ting. Hver dag.
Her er mine 3 for i dag: 

  1. Lyset her til morgen. Jeg elsker følelsen af, at foråret er på vej og det hurtigere bliver lyst om morgenen.
    Jeg vågner altid med lyset, hvilket også gør at jeg vågner lidt tidligere nu, end jeg har gjort de sidste par måneder. 
    Det er altså ret dejligt, når man nu er et morgen-menneske. 
  2. De mennesker jeg har omkring mig for tiden.
    Dem er jeg virkelig taknemmelig for. De fylder mig op og støtter. 
    Selvom det faktisk, er en af de ting jeg skal arbejde med – at jeg skal kunne fylde mig selv op og ikke have brug for andres selskab, for at blive det. 
    Men gode relationer er fantastisk og jeg er virkelig taknemmelig for dem. 
  3. At jeg formår at lytte til mit hjerte. 
    I sidste uge, var jeg lige ved at træffe en beslutning, som strittede helt imod alt hvad min sjæl ønsker. 
    I frygt for at mangle penge. Men 5 minutter efter, jeg takkede nej til beslutningen, dukkede der en ny mulighed op, som passer lige til min sjæl. 
    Det er sgu da for vildt!

Hvad er du taknemmelig for i dag? ♥