In MYNTE'S VERDEN on
1. juni 2017

MYNTE’S VERDEN #1

Mit navn er Mynte.
Jeg elsker at bide i tæer og intet er sjovere, end når min menneske far og mor, går henover græsplænen. 
Så skal jeg løbe imellem deres ben og tage fat i deres tæer med mine små tænder. 

De må synes det er sjovt, for de hviner og siger sjove lyde når jeg gør det. 
Fingre er også sjove at bide i – langt sjovere end et af de stykker legetøj jeg har, som er stablet i en kæmpe bunke. 

Jeg er altid glad, fuld af fart og jeg prøver altid at være sjov og vise hvor god jeg er til at tage fat i ting med mine tænder. 
Men min mor og far er lidt uenige. 
De siger til mig at jeg ødelægger ting, men jeg smager jo bare på dem… De er åndssvage, for de forstår ikke hvor sjovt det er, at smage på så mange forskellige ting. 

Jeg elsker grene, græs og blomster i haven. 
De har en helt speciel smag og jeg synes det er det bedste, at tygge dem i småstykker. 
Det forstår mor og far heller ikke. 

Jeg synes de er kedelige. 

Jeg er meget charmerende, synes jeg selv. 
Jeg elsker folks opmærksomhed og faktisk, så insisterer jeg på folks opmærksomhed. 

Når jeg går tur i parken, går jeg selv hen til folk og bliver siddende foran dem, ind til de nusser mig. 
Jeg flytter mig ikke, før de har nusset mig og beundret mig. 

Min mor synes også jeg er skøn. 
Hun fortæller mig hele tiden hvor sød jeg er og nogen gange, synes jeg altså hun er lidt for meget. 
Hun piller ved mine deller, fordi hun synes de er søde og jeg synes faktisk det er ret strengt, for jeg er jo ikke tyk. 

Jeg er bare rynket. 

Det er min tredje uge, hos min mor og far. 
Jeg har allerede mødt mange hunde, bidt i mange ting og endda bidt så hårdt at der kom noget rødt ud, fra deres hud. 
Det så meget mærkeligt ud, men også sjovt – så jeg gjorde det igen. 

Jeg har også lært at sidde ned på kommando og jeg har fundet ud af, at hvis jeg gør det når de kalder på mig, så får jeg en godbid. 
Ja, jeg er meget klogere end dem! Det vil de nok indse en dag. 

Det var en lille introduktion af mig og mit skønne jeg. 
Jeg glæder mig til at dele mere fra min verden! 

Kys fra Mynte 

Previous Post Next Post

8 Comments

  • Emilie Ildstein

    Nuurh! Sikke en sød hund du har <3
    Hvilket kamera bruger du btw? 😀

    1. juni 2017 at 11:31 Reply
    • Malue

      Tusind tak 😀
      Jeg bruger Canon Eos 60D og så har jeg et par forskellige objektiver 🙂

      1. juni 2017 at 12:11 Reply
  • Camilla

    Åååååh, hvor er den bare kær! Og jeg er vild med hvordan du har skrevet indlægget, det er virkelig sødt 😀

    1. juni 2017 at 12:54 Reply
    • Malue

      Tusind tak 😀 <3

      1. juni 2017 at 16:13 Reply
  • Simone

    Hvor er det bare et sødt og dejligt indlæg. Super god ide!! 😀 <3

    1. juni 2017 at 13:10 Reply
    • Malue

      Tak for din søde kommentar <3

      1. juni 2017 at 16:13 Reply
  • Corporate Mor

    Meget nuttet!

    1. juni 2017 at 14:57 Reply
    • Malue

      Tusind tak <3

      1. juni 2017 at 16:13 Reply

    Leave a Reply

    Mere af samme skuffe