In HUDPLEJE, SKØNHED on
9. februar 2016

MIN HUDPLEJE RUTINE MOD TØR OG UREN HUD

Efter at jeg er flyttet til København hader min hud mig ret meget.

Allerede efter få dage begyndte mit ansigt at slå meget mere ud, end det har gjort længe og jeg måtte herefter ændre lidt i min hudpleje rutine for at rette op på det.

Nu er jeg endelig kommet af med min værste acne og jeg ved selvfølgelig at jeg har let ved at få urenheder, så derfor er jeg også blevet ekstra grundig til at rense mit ansigt hver eneste aften så jeg kan holde det så meget nede som muligt.

Udover at have let til urenheder har jeg også ufatteligt let til tør hud i ansigtet og derfor skal der skrues ekstra op for fugtigheden, specielt her i de koldere måneder.

Sådan plejer jeg min tørre og sarte hud:

Morgen og aften bruger jeg Ecookings rensegel, som jeg er blevet enormt glad for.
Jeg elsker at den skummer op og man virkelig kan føle at man får alt make-up og skidt af.

Egentlig er den egnet bedst til normal og fedtet hud, men jeg synes den har så god effekt på mine urenheder at jeg bruger den alligevel, selvom jeg har tør hud.

Jeg hælder lidt af produktet ud i mine hænder, skummer det op og masserer det rundt i ansigtet og på halsen.
Herefter skyller jeg det af med vand.

Min rensegel er en del af Ecookings rejsetaske, men du kan få den fulde størrelse her til 189 kr

Ecooking creme

Når mit ansigt er helt tørt igen, anvender jeg om morgnen dagcremen fra Ecooking og konsistensen er simpelthen SÅ fluffy.
Den er let at fordele og trænger hurtigt ind, derudover dufter den ganske skønt.

Om aftenen bruger jeg enten natcremen eller Multi Oil, alt efter hvor tør jeg føler at min hud er.

Efter at jeg er begyndt at bruge disse to cremer er min “tænke-rynke” i panden nærmest helt væk og hold da op hvor er jeg glad for det!
Jeg havde tænkt om det var ved at være tid til at finde lidt anti-aging produkter, selvom det ikke lige er det rareste at begynde at lede efter.

Igen er disse fra rejsetasken og du kan finde dagcremen her, natcremen her ( På tilbud ) og rejsetasken her.

Ecooking Multi Oil

Når det hele er lidt ekstra tørt bruger jeg Multi Oil.
Jeg var ellers blevet glad for The Body Shop’s “Oils of Life”, fordi at den fugtede min hud så godt, men eneste minus var at den stank.
Sådan virkelig.

Den her Multi Oil har den skønneste duft af lavendel og orange og den giver også min hud en dejlig glød og blødhed.

Det eneste minus er åbningen, for hvis man hælder lidt for hurtigt kommer der nemt en del olie ud, da det bare er et rundt hul i stedet for en lille pind, der suger olien op eller med en overflade med et lille hul i.

Men hvis jeg bare hælder forsigtigt, så går det.

Den kan du få lige her, til 49 kr

Trines-Wardrobe-Skin-Care-FACE-MASK-DKK-139.95-600x600
Billede lånt fra Trines Wardrobe shop

Ca 3 gange om ugen tilføjer jeg Trine’s Wardrobe face mask efter jeg har været i bad.
Jeg lader den sidde i ca 5 minutter inden jeg skyller den af med varmt vand og gennemgår resten af min rutine, alt efter om det er morgen eller aften.

Den har en vildt fin konsistens. Den er nærmest gelé-agtig og den er super dejlig og blød at smøre på huden.
Face mask tilfører en masse fugt, indeholder hverken parfume eller parabener og så er den velegnet til alle hudtyper.

Jeg elsker den her maske og den gør min hud super blød og gennemfugtet.
Masken koster 140 kr og kan købes i Matas eller hos Trine’s egen webshop her.

Jeg er super glad for min nuværende rutine, for selvom jeg får renset og plejet min hud godt igennem tager det ikke mere end 5 minutter og så selvfølgelig lidt ekstra de dage jeg bruger Trine’s face mask også.
Men jeg forsøger bare at planlægge at bruge den de dage jeg har lidt ekstra tid, for resten af rutinen er klaret på nul komma fem!

Gør du noget særligt for din hud her i de koldere måneder? Fortæl mig om din rutine i kommentarfeltet ♥

 

Follow

RT Face brush expert

Vil du vinde lækre giveaways?

Hold dig opdateret på MOOLDASH igennem MOOLLETTER og VIND! Du får også rabatkoder og inspiration!
Hvis du ikke vil gå glip af et eneste post kan du følge med på Bloglovin’ og samtidig er du automatisk med i giveaway på MOOLDASH!
Du vinder lækre præmier og af tidligere præmier, kan jeg blandt andet nævne Naked 2 Basics, Real Techniques Penselsæt, Too Faced produkter, Gina Tricot halstørklæder and so on ♥

Hvad er MOOLLETTER?

MOOLLETTER er mit eget nyhedsbrev, hvor du får gode tilbud, specielle tips og rabatkoder, som kun tilmeldte til MOOLLETTER modtager.
Jeg sender en mail ud til dig, hvor du hver gang vil modtage relevant indhold, i form af stil-inspiration, gode tilbud, beauty-stuff og andre lækre ting.
Derudover deltager du fremtidigt automatisk i den månedlige giveaway på MOOLDASH, uden at du behøver at gøre noget som helst ekstra.
Ligeledes vil vinderen af MOOLDASH GIVEAWAY blive annonceret i MOOLLETTER samt Facebook – så det er absolut kun en fordel, at modtage nyhedsbrevet! ♥

 

Follow

Previous Post Next Post

Leave a Reply

Mere af samme skuffe