I Dem der gjorde indtryk den
20. februar 2019

Hjerne-hesten

Jeg husker tydeligt, de indre billeder og fornemmelser jeg fik, da jeg første gang besøgte Fly.
Som jeg egentlig herhjemme tænker på, som Hjerne-hesten. 
For hun var med til at give mig en oplevelse, som jeg aldrig havde prøvet før. 

Når jeg arbejder med dyr, får jeg ofte indre billeder og fornemmelser, for de ting som de har været igennem, som stadigvæk gør indtryk på dem.
Det kan også være små video-klip, hvor jeg på en måde ser en film af det, som er sket. 
Ofte er det dog sådan, at når jeg så smutter hjemad igen, så glemmer jeg faktisk alt om det, fordi jeg på en måde er et andet sted i mit sind. 
Det sted, hvor jeg egentlig bare er til stede for dyret, i ren kærlighed og overgiver mig helt, for at hjælpe dyret bedst muligt. 

Men Fly’s oplevelser husker jeg stadigvæk. For det gjorde indtryk på mig.
Altså dem, som giver mig lyst til at omtale hende som “Hjerne-hesten”.

Da jeg står sammen med Fly, får jeg video-klip af at hun er i en form for hestetransport. 
En lastbil. 
Her vælter hun og idet hun vælter, banker hun hovedet ned i en jernstang fra skillevæggen, samtidig med at hun slår sin højre side.
Hun er ikke særlig gammel, på dette tidspunkt.

Men slaget i hovedet, sætter sig. Og det sætter sig dybt. 
Jeg fornemmer en migræne hos hende, at hendes hoved simpelthen har fået sig sådan et slag, at der er blevet trykket på hjernen og den ikke sidder, hvor den skal.
Egentlig en hjernerystelse. 

Jeg blev selv virkelig dårlig fysisk og påvirket af hendes smerte. Det var så overvældende, fordi Fly ikke selv kunne håndtere al smerten, så hun læssede faktisk af, over på mig.
Noget jeg normalt aldrig tillader mig selv, at tage imod, men her føltes det bare nødvendigt, for at hun kunne være i det. 
Det var som om, hun virkelig havde brug for, at jeg vidste hvordan det føltes inde i hende. 

Og det var bestemt ikke rart. 

Derudover husker jeg låsninger i højre side af hoften, kæbeleddet, en masse nerver der sad i klemme i ansigtet og ned igennem halsen, spændt diaphragma (stor muskel i maven) og generelt mange låsninger i kraniet hos hende. 
Jeg mærkede også nogle gener omkring lungen og det viste sig også, at hun faktisk havde brækket 2 ribben, da hun kom frem til det sted hun skulle, med hestetransporten. 

Men hendes problem lå ved hendes hjerne og den hovedpine, som var så slem at hun var svær at være i kontakt med under ridning. 
Jeg husker tydeligt, hvordan at jeg ved hjælp af min behandlingsform står med en følelse af, at løsne for alle de spændte blodbaner, nervevævet og til sidst mærker, hvordan hjernen fuldstændigt glider på plads af sig selv. 
Jeg løsnede simpelthen en spændt hjerne på en hest. 
WHAT?! 

Altså, jeg vidste godt at det kunne lade sig gøre. Men helt ærligt, hvor stor er chancen lige for, at man får lov til at prøve det? 
Det var den vildeste følelse. 

Mine hænder arbejder meget intuitivt og jeg slår egentlig hovedet fra, når jeg står med hesten og gør egentlig bare det, mine hænder vil. 
Det føles vanvittigt og så fedt på samme tid, når hesten pludselig sukker, smasker og ånder ud, fordi det hele bare slipper inde i kroppen. 

Jeg har behandlet Fly over 3 omgange nu men med lidt mellemrum imellem.
Det er vigtigt for mig, at man ikke overbehandler, så hesten også får lov til lige at mærke sin “nye” krop og finde sig selv tilpas i den. 
Den sidste gang jeg behandlede hende, var der intet hovedpine tilbage og kun lidt små spændinger i hendes krop. 
Verdens fedeste følelse! 

Sidste behandling af Fly

Før sessionen med Fly, kunne hun ikke håndtere at andre heste, red tæt på hende. Så flygtede hun og løb, samt en enkelt gang har hun sparket ud efter en anden hest, i sådan en situation. 
Hun var svær at håndtere i springningen, da hun løb rundt og når man havde redet hende i galop, blev hun virkelig svær at ride, fordi hun løb afsted.
Derudover har hun også stejlet nogle enkelte gange, hvis det blev for meget, samtidig med, at hun blev meget nemt usikker og man ikke rigtigt kunne bede hende om ting, uden hun følte sig presset. 

Fly’s ejer Mia, beskriver at hun nu er mere afslappet i ridningen og er blevet meget mere cool at have med at gøre, både fra jorden og ryggen. 
De har også været til et stævne sammen, hvor der kom heste galopperende lige ved siden af dem, hvor Fly kun trak sig få centimeter til siden. 

Hun tillader også at blive udfordret mere, uden at gå i vejret. 
Samtidig er hun begyndt at vente mere i springningen og være mere i kontakt, altså at have et samarbejde med Mia, når de er på springbanen.
De kan nu springe højere end før, fordi de netop har en kontakt sammen. 

Jeg er virkelig taknemmelig og beæret over, at jeg har fået lov til at være med på sådan en opgave. 
Det er simpelthen så vildt og jeg er så glad for, at jeg kunne hjælpe og finde frem til problemet hos hende. 

Tak til Mia, Joan og Fly for at jeg måtte dele deres historie ♥

Forrige blogpost

Skriv en kommentar