I Mad med kærlighed den
7. februar 2019

En grøn powersmoothie der smager skønt

Er du klar til en frisk og sund smoothie? Der også smager godt? 
Så er den lige her! 

Jeg var i 2018 på en uddannelse på Møn, hvor mad-mutteren lavede en virkeligt god grøn smoothie. 
Jeg forsøgte at lave min som hendes, da jeg kom hjem. Men der er altså noget i hendes, der mangler i min.
Til trods for det, så elsker jeg stadigvæk denne og spiser/ drikker den i hvert fald én gang om ugen. 

Selvom den ser virkeligt sund ud, så smager den altså godt! 

Det skal du bruge: 

  • 1,5 banan 
  • 1 god håndfuld spinat
  • 1 citron
  • 1 cm ingefær
  • 5 cm agurk
  • ½ avocado – gør smoothien mere cremet, men kan sagtens undlades
  • 1-2 dl vand eller plantemælk
  • Toppings efter eget valg 

Sådan gør du: 

Skyl spinat og agurk let. 
Del citronen på midten, skær skrællen af og fjern de sten du kan se. 
Skræl ingefær og skær ud i små tern.
Kom herefter alle ingredienser op i din blender sammen med 1 dl vand. Du kan også tilføje 2 isterninger, hvis du ønsker den lidt køligere eller bruge frosne bananer. 
Blend det hele til det er smooth og tilføj eventuelt mere vand, hvis nødvendigt.

Top med dine egne favoritter. Jeg bruger resten af bananen, chiafrø, kokos og nødder.
Forskellige bær er også lækkert!

MUMS! 

Forrige blogpost Næste blogpost

Skriv en kommentar

Mere i samme stil