In HUDPLEJE, SKØNHED, SKØNHEDSGUIDES on
20. juli 2015

NEM HJEMMELAVET BODY BUTTER

Her er min hjemmelavede body butter, kun lavet ud af 3 økologiske ingredienser – super nemt og så er den intet mindre end fantastisk!

Jeg begynder mere og mere at tænke over, hvad det egentlig er jeg kommer på min krop. Jeg har utroligt sart hud og der skal nærmest intet til, før min hud slår ud, får tørre pletter af en mini allergisk reaktion og generelt bare klør.
Når du læser bag på din bodylotion finder du alverdens underlige kemikalier, som egentlig bare trænger ind i dine blodbaner, bliver transporteret med rundt i kroppen og ender med at ophobe sig.

Jeg følte at det var på tide at få en bodylotion, som jeg vidste jeg kunne stole på og hvor jeg vidste præcis, hvad der var i.
Heraf kommer min alt for lækre Body Butter – nem, hjemmelavet og helt uden kemikalier.

Se min video hvor jeg viser hvordan jeg laver min hjemmelavede body butter her:


Det første jeg gør er, at jeg tager 2,5 dl kokosolie og hælder op i en gryde. Herefter tager jeg samme mængde kakaosmør og tilføjer til gryden.

Jeg smelter ingredienserne på komfuret ved høj varme, ind til de er helt flydende.
Så kommer jeg massen i en skål og stiller det på køl i ca 3-4 timer. Alle køleskabe er forskellige men så længe massen er hård når du tager den ud igen, er alt godt.

Der er gået 3-4 timer og jeg tager min blanding ud af køleskabet, tilføjer min duftolie og pisker det herefter sammen. Dette gøres med en elektronisk håndpisker eller en Kitchen Aid.
Det tager ca 10 minutter med piskeren men efter dette er din body butter klar.
Nu skal den bare i et glas og så er den klar til brug!

Grundet at kokosolien kan ændre sig efter temperaturen, kan din body butter ændre sig til at være en anelse flydende, men her tager du bare og pisker den igen – så er den så god som ny.
Jeg anbefaler at opbevare den ved stuetemperatur, så det hverken er koldt, så den bliver hård eller varmt så den smelter til helt flydende igen.

Ingrediensliste

  • 2,5 dl kokosolie – økologisk
  • 2,5 dl kakaosmør – økologisk
  • Duftolie

Jeg brugte en duftolie med duft af roser, men siden at kakaosmøren har en ret kraftig duft af chokolade, tror jeg at dufte som mint eller orange/ appelsin ville være helt perfekt til din body butter – du bestemmer helt selv!
Min kakaosmør og duftolie har jeg købt hos Urtegaarden.dk – de leverer super hurtigt og produkterne er altid pakket forsvarligt ind, så du undgår en knust flaske og kakaosmør ud over hele pakken.
Jeg er virkelig glad for denne hjemmelavede body butter og jeg føler virkelig at den gør noget godt for min hud.
Den er tilpas fedtet, trænger hurtigt ind og efterlader huden smuk og blød.

Jeg håber at du vil give dig et forsøg med at lave denne fantastiske creme og del endelig din oplevelse i kommentarfeltet.
Der er intet bedre end tilbagemeldinger! ♥

Follow

Januar giveaway

Vil du vinde lækre giveaways?

Hold dig opdateret på MOOLDASH igennem MOOLLETTER og VIND! Du får også rabatkoder og inspiration!
Hvis du ikke vil gå glip af et eneste post kan du følge med på Bloglovin’ og samtidig er du automatisk med i giveaway på MOOLDASH!
Du vinder lækre præmier og af tidligere præmier, kan jeg blandt andet nævne Naked 2 Basics, Real Techniques Penselsæt, Too Faced produkter, Gina Tricot halstørklæder and so on ♥

Hvad er MOOLLETTER?

MOOLLETTER er mit eget nyhedsbrev, hvor du får gode tilbud, specielle tips og rabatkoder, som kun tilmeldte til MOOLLETTER modtager.
Jeg sender en mail ud til dig, hvor du hver gang vil modtage relevant indhold, i form af stil-inspiration, gode tilbud, beauty-stuff og andre lækre ting.
Derudover deltager du fremtidigt automatisk i den månedlige giveaway på MOOLDASH, uden at du behøver at gøre noget som helst ekstra.
Ligeledes vil vinderen af MOOLDASH GIVEAWAY blive annonceret i MOOLLETTER samt Facebook – så det er absolut kun en fordel, at modtage nyhedsbrevet! ♥

 

Follow

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Mie Skriver

    Vil helt sikkert prøve det her! Ville udgøre en fin julegave:-) Tak.

    20. december 2015 at 21:56 Reply
    • Malue

      Ja – det er simpelthen SÅ lækkert 😀

      23. december 2015 at 8:58 Reply

    Leave a Reply

    Mere af samme skuffe