Browsing Category:

PERSONLIGT

In PERSONLIGT on
3. februar 2017

3 TING JEG VIL LAVE MERE AF I 2017

2017 bliver for mig et år hvor jeg skal knokle igennem med mit firma, opleve ting og sætte mere pris på de små hverdagsglæder.
Jeg ved at det kommer til at være et spændende år for mig, fordi der allerede nu sker mange nye ting.
Ét af mine mål er også at inddrage jer, lidt mere i mit arbejde – det er bare lidt omfattende, men jeg lover at jeg vil prøve!

Her er 3 ting jeg vil lave mere af i 2017:

Blogge 

Er du gal, det har været svært for mig at finde ud af hvad jeg vil med bloggen.
Jeg brænder så meget for det og jeg vil gerne finde en balance i blogging og mit andet firma.
I år vil jeg gerne finde den balance, sætte mere tid af til bloggen og det projekt jeg havde planer om at starte i slutningen af sidste år.

Ting tager tid, specielt når jeg er kræsen omkring min kvalitet – men jeg er sikker på det nok skal fungere!

Spille golf

Allerede i slutningen af sommeren 2016, besluttede jeg mig for at jeg skal spille lidt mere golf i 2017.
Det har aldrig rigtig sagt mig ret meget, før nu men golf har altid været en stor del af min familie og vi har altid haft alverdens golfudstyr og jeg er tit blevet slæbt med rundt til den ene golf butik efter den anden.
Godt nok er det mest min bror, far og mor der har spillet, da min interesse for heste var langt større.

Jeg nyder dog at komme ud og spille golf ind i mellem, selvom jeg er elendig til det.
Tanken om at kigge i en golf butik og finde lidt golfudstyr har været der, men alligevel med de antal gange jeg kommer til at spille er jeg ikke sikker.
Men én ting er sikker og det er, at jeg skal spille mere golf i 2017!

Der er intet som at komme ud og køre i golfvogn, nemlig 😀

Opleve 

I år skal jeg opleve mere.
Om det er en solnedgang eller en tur til Bahamas – så skal jeg opleve mere i 2017!
Jeg elsker at se nye ting og jeg hader at være hjemme for lang tid ad gangen.
Det er okay at slappe af, men jeg bliver hurtigt rastløs og så skal der altså ske noget.

I år skal jeg opleve flere ting og se flere ting, i stedet for bare at flade ud derhjemme!

Jeg startede året ud med en tur til Costa Rica sammen med min familie, som jeg glæder mig meget til at dele billeder af.

Hvad skal du lave mere af i 2017? ♥

 

In PERSONLIGT on
27. december 2016

5 GODE TING JEG HAR GJORT I 2016

Året er snart slut og jeg bruger altid den sidste tid af året, til at tænke tilbage på året der er gået.
Er der noget jeg skal være bedre til næste år og har jeg mål, som jeg ville opnå som jeg ikke gjorde?
Det er ved at være tid til at finde ud af hvad jeg ønsker mere eller mindre af i det nye år.

Men her er 5 gode ting jeg har gjort for mig selv i år 2016:

  1. Noget af det første jeg gjorde i år 2016 var at hive pløkkerne op og flytte til København.
    Dét at jeg flyttede fra venner, familie og mine dyr udviklede mig helt ekstremt.
    Jeg stod på helt egne ben, kendte kun én person i København og nu er det her hele min omgangskreds er.
    Flytningen tvang mig til at møde nye mennesker og virkelig overskride min grænse, for selv at tage initiativ.
    Jeg har virkelig mødt mange skønne veninder i København og jeg kan slet ikke tro, at jeg – som engang har været totalt menneskesky, nærmest selv har opsøgt kontakt til alle disse skønne piger.
  2.  

  3. At følge min drøm og vælge en vej, som ikke ret mange andre gør i min alder er også noget jeg har gjort i 2016.
    Jeg har valgt at tage en noget anderledes “uddannelse” og er begyndt at arbejde med dyr, på en spirituel måde.
    Planen for 2017 er, at jeg vil sætte jer lidt mere ind i hvad jeg egentlig arbejder med.
    Det er nemlig lidt svært at forklare med ord – så derfor vil jeg lave en video, hvor jeg forklarer og tager jer med rundt på mit arbejde. Det er et anderledes job, men jeg elsker det og jeg elsker endnu mere at være selvstændig og have mit eget firma, med noget jeg brænder for!
  4.  

  5. Jeg er det man kalder for særligt sensitiv.
    Det betyder at jeg fx. ikke kan overskue mange mennesker eller sociale arrangementer i nogle tilfælde.
    Jeg bliver hurtigt træt af at være ude, men i dette år har jeg lært at mærke efter for hvornår jeg ikke “kan mere”.
    Jeg har fundet min grænse og nået dertil, hvor jeg ved hvornår jeg skal sige fra, så jeg ikke ender ud i en dårlig dag på grund af manglende overskud.
  6.  

  7. Jeg har skåret gluten fuldstændigt fra.
    Egentlig har jeg nok aldrig kunnet tåle det, hvilket også forklarer grunden til at jeg altid havde hovedpine som lille.
    I sommers besluttede jeg mig for at cutte gluten fuldstændigt.
    Jeg gik med kronisk hovedpine, smerter i led og muskler, oppustet mave og tog smertestillende hver eneste dag.
    Efter jeg droppede gluten har jeg kun haft hovedpine én gang og det var fordi jeg kom til at spise gluten ved et uheld.
  8.  

  9. Jeg har flyttet min hest til Sjælland – en perfekt afslutning på året!
    I hele den tid jeg har boet i København, har min hest som jeg har haft i snart 7 år boet på Fyn.
    Jeg har savnet hende hver eneste dag og d. 1 december 2016 kunne det endelig lade sig gøre at få hende flyttet tættere på.
    Det er virkelig skønt at have så stor en del af mit liv tilbage og jeg nyder at komme ud i stalden og glemme alt for en stund.
    Det er altså ren terapi.

Hvad er det bedste du har gjort for dig selv i 2016? ♥