Browsing Category:

LIVET

In OPSKRIFTER on
4. april 2017

NEM GLUTENFRI BROWNIE

Er du klar til en nem glutenfri brownie? Svampet, lækker og perfekt med en klat is til.
Og så er den hurtig at lave også!

I søndags vågnede jeg op og havde den vildeste lyst til at bage.
Det sker sjældent og derfor griber jeg altid chancen når den er der.
For der er intet som hjemmelavet kage – når det altså går som det skal.

Hvilket egentlig kan være sjældent for mit vedkommende.

Jeg bager heller ikke ret tit, da jeg ofte finder det besværgerligt med min glutenallergi.
Men så fandt jeg denne helt fantastiske brownie.

Med inspiration fra bloggen Glad uden gluten og hendes brownie-opskrift kreerede jeg selv med lidt tilføjelser og andre ingredienser en fantastisk og nem glutenfri brownie.

Nem Glutenfri Brownie

Cremet og en anelse tung, men virkelig lækker brownie.
Perfekt med lidt vaniljeis til og så er den næsten bedre dagen efter.

Det skal du bruge: 

  • 200 g sukker
  • 150 g mørk chokolade.
    Jeg brugte en med 66%
  • 150 g blødt smør
  • 3 æg
  • 1 deciliter fuldkornsmajsmel
  • Et lille spjæt kanel
  • Hasselnødder på Gefühlen 

Sådan gør du: 

Start med at smelte den mørke chokolade.
Jeg smeltede den direkte i gryden ved lav varme, men du kan også sagtens smelte den over vandbad.
Pisk smør og æg godt sammen og tilsæt herefter ét æg ad gangen, hvor du pisker imellem hvert æg.

Tag din kanelbøtte eller pose og lav et lille spjæt med hånden.
Det der kommer ud, er den rette mængde!

Vend fuldkornsmajsmelen i og tag herefter den smeltede chokolade og vend i dejen også.

Hak den ønskede mængde hasselnødder og hæld dem i dejen.
Rør herefter rundt.

Kom hele massen op i en lille bradepande med bagepapir i.

Hvor varmt og hvor længe? 

Tag din bradepande og stil den i den kolde ovn, som du herefter sætter til 175°
Jeg satte min på almindelig over og under varme.
Så skal den bare have 30 minutter.

Når de 30 minutter er gået og brownie-duften spreder sig i køkkenet, tager du bradepanden ud.
Den vil være lidt wobly i det og du kan nu forsigtigt løfte op i bagepapiret og løfte den over på en rist.

Jeg tog fat i hver sit hjørne, diagonalt.

Her skal den stå og hygge sig lidt, til den er kølet af.

Topping – det skal du bruge: 

  • 50 g mørk chokolade
  • Flormelis
  • Vand

Sådan gør du: 

Lav glasur

Jeg var utålmodig og jeg gad ikke lave glasur.
Derfor smeltede jeg blot den mørke chokolade og fordelte på den lækre brownie.

Men jeg tror måske også at den ville blive lige sød nok med glasur, egentlig?
Det er op til dig.

Top eventuelt med hindbær, for lidt frisk smag eller tilsæt lidt vaniljeis.
Jeg lover dig, den er god!

Velbekommen.
En nem glutenfri brownie!

Har du prøvet opskriften?
Del din mening i kommentarfeltet ♥

In LIVET on
3. februar 2017

3 TING JEG VIL LAVE MERE AF I 2017

2017 bliver for mig et år hvor jeg skal knokle igennem med mit firma, opleve ting og sætte mere pris på de små hverdagsglæder.
Jeg ved at det kommer til at være et spændende år for mig, fordi der allerede nu sker mange nye ting.
Ét af mine mål er også at inddrage jer, lidt mere i mit arbejde – det er bare lidt omfattende, men jeg lover at jeg vil prøve!

Her er 3 ting jeg vil lave mere af i 2017:

Blogge 

Er du gal, det har været svært for mig at finde ud af hvad jeg vil med bloggen.
Jeg brænder så meget for det og jeg vil gerne finde en balance i blogging og mit andet firma.
I år vil jeg gerne finde den balance, sætte mere tid af til bloggen og det projekt jeg havde planer om at starte i slutningen af sidste år.

Ting tager tid, specielt når jeg er kræsen omkring min kvalitet – men jeg er sikker på det nok skal fungere!

Spille golf

Allerede i slutningen af sommeren 2016, besluttede jeg mig for at jeg skal spille lidt mere golf i 2017.
Det har aldrig rigtig sagt mig ret meget, før nu men golf har altid været en stor del af min familie og vi har altid haft alverdens golfudstyr og jeg er tit blevet slæbt med rundt til den ene golf butik efter den anden.
Godt nok er det mest min bror, far og mor der har spillet, da min interesse for heste var langt større.

Jeg nyder dog at komme ud og spille golf ind i mellem, selvom jeg er elendig til det.
Tanken om at kigge i en golf butik og finde lidt golfudstyr har været der, men alligevel med de antal gange jeg kommer til at spille er jeg ikke sikker.
Men én ting er sikker og det er, at jeg skal spille mere golf i 2017!

Der er intet som at komme ud og køre i golfvogn, nemlig 😀

Opleve 

I år skal jeg opleve mere.
Om det er en solnedgang eller en tur til Bahamas – så skal jeg opleve mere i 2017!
Jeg elsker at se nye ting og jeg hader at være hjemme for lang tid ad gangen.
Det er okay at slappe af, men jeg bliver hurtigt rastløs og så skal der altså ske noget.

I år skal jeg opleve flere ting og se flere ting, i stedet for bare at flade ud derhjemme!

Jeg startede året ud med en tur til Costa Rica sammen med min familie, som jeg glæder mig meget til at dele billeder af.

Hvad skal du lave mere af i 2017? ♥