Browsing Category:

GLUTENFRI

In GLUTENFRI on
28. maj 2017

GLUTENFRIE PANDEKAGER – HURTIGT & NEMT

Lækre og ikke mindst sunde, glutenfrie pandekager. De tager ingen tid at lave og så smager de altså skønt. 
De er perfekte til brunch eller bare en hyggelig hverdags-morgen. 

Da jeg indså at jeg var nød til at skære gluten ud af min kost, var min første tanke at jeg kom til at savne pandekager. 
Nogle morgener kunne jeg stå op og begynde at lave pandekager fyldt med mel – og jeg elskede det. 
Dét var nok en af de ting, jeg havde sværest ved at acceptere, for jeg elsker simpelthen bare pandekager. 

» Læs også: Nem glutenfri brownie 

Med inspiration fra min søde og meget dygtige veninde Mette, så er disse glutenfrie pandekager altså blevet en favorit.
Og jeg laver dem ofte.. Nok lidt for ofte. 
Men de er bare så gode!

De her glutenfrie pandekager er både sukkerfrie og fyldt med protein. 
Pandekagerne tager ingen tid at lave og jeg laver dem ofte på hverdage. 

Glutenfrie Pandekager
Serves 2
Lækre glutenfrie pandekager som er lette og hurtige at lave. Perfekte til søndagens brunch!
Write a review
Print
Prep Time
5 min
Cook Time
10 min
Total Time
15 min
Prep Time
5 min
Cook Time
10 min
Total Time
15 min
Ingredients
  1. 1 banan
  2. 4 æg
  3. 1 dl glutenfri havregryn
  4. 2 spsk. sukrin
Topping
  1. 2 stykker hakket mørk chokolade
  2. Evt. bær af eget valg
Instructions
  1. Skær bananen ud i skiver og kom den i en skål eller blender.
  2. Put æg, havregryn og sukrin i og brug enten en stavblender eller en blender, til at lave en ensartet og flydende masse.
  3. Kom 2 spsk. dej på en slip-let pande ved medium varme og form små runde pandekager.
  4. Vend pandekagen efter 2 minutter og tag den af efter 1 minut.
  5. Tag de færdige pandekager af panden og pynt med den mørke chokolade, så det når at smelte lidt på de varme pandekager.
  6. Pynt eventuelt med bær.
Notes
  1. TIP: Du kan sagtens lave flere pandekager på én gang, på samme pande hvis du blot ligger dejen lidt ude i siden af panden.
Malue Jasmine http://maluejasmine.dk/
Sukrin er et sødemiddel uden kalorier.
Det ligner og smager som sukker og jeg benytter det altid i mit bagværk, eller på ting som jeg plejer at komme sukker på.
Det er en let måde at undgå det usunde hvide sukker.

Du kan købe det her og i helsekost butikker.
Jeg lover dig, det er din nye bedste ven!

Du kan også godt lave pandekagerne uden sukrin, men jeg synes altså bare de er lidt bedre når de er mere søde i det.  

Elsker du ikke også bare pandekager? Lad mig endelig vide hvad du synes, når du har prøvet opskriften ♥

In GLUTENFRI on
4. april 2017

NEM GLUTENFRI BROWNIE

Er du klar til en nem glutenfri brownie? Svampet, lækker og perfekt med en klat is til.
Og så er den hurtig at lave også!

I søndags vågnede jeg op og havde den vildeste lyst til at bage.
Det sker sjældent og derfor griber jeg altid chancen når den er der.
For der er intet som hjemmelavet kage – når det altså går som det skal.

Hvilket egentlig kan være sjældent for mit vedkommende.

Jeg bager heller ikke ret tit, da jeg ofte finder det besværgerligt med min glutenallergi.
Men så fandt jeg denne helt fantastiske brownie.

Med inspiration fra bloggen Glad uden gluten og hendes brownie-opskrift kreerede jeg selv med lidt tilføjelser og andre ingredienser en fantastisk og nem glutenfri brownie.

Nem Glutenfri Brownie

Cremet og en anelse tung, men virkelig lækker brownie.
Perfekt med lidt vaniljeis til og så er den næsten bedre dagen efter.

Det skal du bruge: 

  • 200 g sukker
  • 150 g mørk chokolade.
    Jeg brugte en med 66%
  • 150 g blødt smør
  • 3 æg
  • 1 deciliter fuldkornsmajsmel
  • Et lille spjæt kanel
  • Hasselnødder på Gefühlen 

Sådan gør du: 

Start med at smelte den mørke chokolade.
Jeg smeltede den direkte i gryden ved lav varme, men du kan også sagtens smelte den over vandbad.
Pisk smør og æg godt sammen og tilsæt herefter ét æg ad gangen, hvor du pisker imellem hvert æg.

Tag din kanelbøtte eller pose og lav et lille spjæt med hånden.
Det der kommer ud, er den rette mængde!

Vend fuldkornsmajsmelen i og tag herefter den smeltede chokolade og vend i dejen også.

Hak den ønskede mængde hasselnødder og hæld dem i dejen.
Rør herefter rundt.

Kom hele massen op i en lille bradepande med bagepapir i.

Hvor varmt og hvor længe? 

Tag din bradepande og stil den i den kolde ovn, som du herefter sætter til 175°
Jeg satte min på almindelig over og under varme.
Så skal den bare have 30 minutter.

Når de 30 minutter er gået og brownie-duften spreder sig i køkkenet, tager du bradepanden ud.
Den vil være lidt wobly i det og du kan nu forsigtigt løfte op i bagepapiret og løfte den over på en rist.

Jeg tog fat i hver sit hjørne, diagonalt.

Her skal den stå og hygge sig lidt, til den er kølet af.

Topping – det skal du bruge: 

  • 50 g mørk chokolade
  • Flormelis
  • Vand

Sådan gør du: 

Lav glasur

Jeg var utålmodig og jeg gad ikke lave glasur.
Derfor smeltede jeg blot den mørke chokolade og fordelte på den lækre brownie.

Men jeg tror måske også at den ville blive lige sød nok med glasur, egentlig?
Det er op til dig.

Top eventuelt med hindbær, for lidt frisk smag eller tilsæt lidt vaniljeis.
Jeg lover dig, den er god!

Velbekommen.
En nem glutenfri brownie!

Har du prøvet opskriften?
Del din mening i kommentarfeltet ♥